Aase og Ejnar Danielsens Fond er stiftet af direktør Ejnar Danielsen i december 1975.
Efter mange års virke i frøbranchen med hjemsted på Lolland, stiftede direktør Ejnar Danielsen i 1937 ejendomsinvesteringsselskabet "Det Alm. Danske Ejendomsselskab A/S" - DADES, som i de første godt 30 år overvejende investerede i boligudlejningsejendomme.
I 1970 besluttede Ejnar Danielsen at afvikle porteføljen af boligejendomme ved løbende frasalg af ejerlejligheder med det formål at investere overskuddet i erhvervsejendomme til udlejning.
DADES har udviklet sig til et af landets største ejendomsselskaber med kontorejendomme og butikscentre som speciale. Fonden er i dag den største enkeltstående aktionær i DADES.