Alle ansøgninger og al dokumentation skal sendes via det digitale ansøgningssystem

VI STØTTER

  • Almene og humanitære formål
  • Lægevidenskabelig forskning
  • Samfundsvidenskabelig forskning
  • Byggeforskning

VI STØTTER IKKE - GÆLDER FOR ALLE FORMÅL

  • Personlige formål - herunder legater
  • Politiske foreninger
  • Selskaber: A/S, ApS, Enkeltmandsvirksomheder o.lign.
  • Kommercielle formål
  • Kongresser og konferencer
  • Kursusophold
  • Sportsforeninger
  • Lokal- og ungdomsforeninger
  • Filmproduktion
  • Bogudgivelser
  • Projekter/humanitær støtte i udlandet

SPECIELT FOR LÆGEVIDENSKAB STØTTES IKKE

  • VIP-løn, egen løn og løn til ph.d.-studerende
  • Løn til forskningsårsstuderende
  • Kandidatuddannelse og tilsvarende
  • Publikations- og publiceringsudgifter
  • Studieafgifter, overhead og gebyr til Videnskabsetisk Komité m.v.
  • Studierejser
  • Rammebevillinger

SPECIELT FOR BYGGEFORSKNING STØTTES IKKE

  • Om- og tilbygninger på eksisterende bygninger

SPECIELT FOR BYGGEFORSKNING OG SAMFUNDSVIDENSKABELIG FORSKNING

  • Fonden støtter lønninger, drift og overhead op til 35%

Alle ansøgninger og al dokumentation skal sendes via det digitale ansøgningssystem

Den konkrete behandlingstid fremgår under de enkelte støtteområder. Tildeling af støtte afgøres på beslutningsmøder, som afholdes fem gange årligt.

Nye ansøgninger til almennyttige formål, byggeforskning og samfundsvidenskab behandles på et beslutningsmøde den 12. juni  2024. Ansøgningsfrist er den 7. maj 2024 – midnat.

Nye ansøgninger til lægevidenskabelig forskning behandles på et beslutningsmøde den 29. august 2024. Der er ikke ansøgningsfrist, og mødet lukkes, når Fonden har modtaget det antal ansøgninger, der kan behandles på det pågældende møde. Ny dato vil blive meddelt, når dette møde lukkes.

Efter beslutningsmødet sendes enten bevillingsbrev pr. mail med vilkår for den tildelte støtte eller afslagsbrev.

Når du ansøger om støtte hos Aase og Ejnar Danielsen Fond, skal du udfylde et elektronisk ansøgningsskema i vores legatsystem og afgive en række oplysninger, herunder personoplysninger. Fonden foretager en elektronisk registrering af disse og bruger dem i behandlingen af din ansøgning.  Fonden opbevarer oplysninger og bilag, herunder personoplysninger inklusive CPR-nummer, der indtastes og uploades i forbindelse med ansøgningen. Opbevaring af personoplysninger sker, så længe det er nødvendigt og i overensstemmelse med gældende lovgivning. Som hovedregel opbevares personoplysningerne i indtil 5 år.

Som ansøger har du/I ret til at gøre indsigelse mod den måde, vi anvender dine data på, og vi vil hurtigst muligt og altid inden for en måned slette dine data, hvis du ønsker det – forudsat at du ikke har fået tildelt en bevilling.

De personlige data bliver slettet efter 6 måneder, hvis din ansøgning ikke er imødekommet eller indsendt. Fondens registrering og behandling af personoplysninger er underlagt persondataloven.

Der gøres specielt opmærksom på, at en ansøger kun kan få behandlet en ansøgning ad gangen, og at en ansøger kan kun opnå en bevilling pr. kalenderår.